Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højmesse

NOV
19

Højmesse


Dato Søndag d. 19. november 2023, Kl. 10:00 til kl. 11:00
Sted Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup
Pris
Gratis
Højmesse

Gudstjenesten vil være som en gudstjeneste plejer at være. Forskellen er blot, at al musikken får en twist af jazz, hvilket gælder både præludiet og salmerne. Dagens motet af J.S. Bach, "Forgæves er vor kraft og kunst", bliver fremført at koret a cappella, SATB, akkompagneret af Mads Vinding. Under nadveren tager duoen et kendt stykke klassisk musik, "Sicilienne", af Gabriel Faurè", under behandling. Til sidst en mere traditionel dansk efterårssang at gå hjem på, i duo spil mellem Mads Vinding og Peter Brenøe.

Mads Vinding er en legende på den danske jazzscene, og har igennem årene spillet sammen med de fleste store musikere, hvad enten danske eller udenlandske. Han er kendt for sin store musikalitet, præcision, fantastiske teknik og fremragende improvisationer, ligesom han heller ikke afholder sig fra bare at ligge i baggrunden med sin walking bas med et rigtigt godt drive. Dagen er helliget duosamspillet og kor a cappella musik, som i særdeleshed passer sig godt for rummet og den traditionelle kirkemusikalske tradition, hvilket dog ikke forhindrer, at aktørerne vil drejer musikken lidt i ”den blå” retning.