
Som optakt til Sankt Jakobsdagen er her et spændende foredrag med Dr. Theol Martin Wangsgaard Jürgensen.
Bliv klogere på Ballerups historie i middelalderen: Foredrag om valfarter til Santiago de Compostella.
Kom og deltag i en spændende foredragsaften i Ballerup sognegård, Præstevænget 2C, hvor Dr. Theol. Martin Wangsgaard Jürgensen vil tage os med på valfart i middelalderens Danmark. Oppe fra det nordligste Skandinavien skabtes pilgrimsruter ned til Jakobsgraven i Nordvestspanien på det særlige legendariske sted: Santiago de Comostella. Disse pilgrimsruter løb ned gennem Europa, og Jakobsvejen/caminoen findes rundt omkring i Ballerup og Måløv, som levende eksempler på en rig og genfunden vandrekultur.
Kom og hør et kvalificeret bud på, hvorfor Ballerup og Måløv kirker blev opført som de nu ligger. Hvorfor blev begge kirker indviet til Sankt Jakob, og findes der arkæologiske rester fra middelalderens pilgrimskultur? Hvordan og hvorfor opstod pilgrimsluturen?
Aftenens foredragsholder er Dr. Theol. Martin Wangsgaard Jürgensen, som til daglig arbejder på National Museet. Han har i sin forskning beskæftiget sig med middelalderens pilgrimskultur, valfarter og vejhistoriske forhold.
Vi moderne pilgrimme har ”vejen i hjertet” og her bevæger vi os fremad sammen med middelalderens pilgrimme, for hvem den refleksive og meditative vandring var et mål i sig selv.
Aftenen er en optakt til Jakobsdagen 25. juli, som hvert år fejres i Ballerup sogn med vandring – gudstjeneste – og fællesspisning. Kom og få baggrunden for netop Sankt Jakobsbetydning i middelalderen og hvorfor pilgrimsvandring igen har fået en ”renæssance”.
Kl. 18: aftensmad på højskolemaner: aftensmad, vin og vand, kaffe/te og kage: 50 kr. Betales helst med Mobilepay. Tilmelding senest 6/6 til kordegnen: 44609051 ml. 10 – 13 eller på mail: ballerup.sogn@km.dk eller til sognepræst Inge Meibom, inm@km.dk.
Kl. 19 – 20 foredrag ved Martin Wangsgaard Jürgensen, og herefter spørgsmål.
Aftenen slutter ca. 20. 30 og vi synger pilgrimssangen ”Må din vej gå dig i møde”.
For de særligt interesserede er Ballerup kirke åben umiddelbart efter, så man kan se kalkmaleriet ”Sankt Jakob” placeret et centralt sted over triumfbuen. Det er også muligt at gå rundt i den gamle have og nyde – forhåbentlig – det gode vejr med et glas vin eller en kop kaffe i hånden.
Du tilmelder dig til foredraget når du tilmelder dig spisning inden foredraget.
Mad, foredrag og kaffe/te et glas vin 50kr