Litteraturkreds
2026
1. september
6. oktober
3. november (afslutning)
Holder du af god litteratur?
Ballerup Bys ældste litteraturkreds mødes igen 1. tirsdag i forårs – og efterårsmånederne. Vær med allerede fra september, hvor vi mødes i Præstegården, Præstevænget 2A overfor Ballerup kirke fra kl. 16.30 – 17.30.
Vi drikker en kop te/kaffe og hører hvad andre har fået ud af månedens bog. Månedens bog vælges af medlemmerne, og det udvider livshorisonten at læse bøger man nødvendigvis ikke selv har valgt.
Du er meget velkommen, også selvom du kun nåede at læse halvdelen af bogen og tåle ”spoilere”.
Sognepræsterne Trine Brandsborg (tsbr@km.dk) og Inge Meibom (inm@km.dk) leder litteraturkredsen og sørger for at bestille bøger på Ballerup Bibliotek. Bibliotekar Julie Sabelski-Schneider JSA1@balk.dk er vores kontaktperson og har telefon: 41750084, hvis man gerne vil tilmelde sig. Medlemmerne kan hente ”månedens bog” i Bibliotekets udlånsrum 1 måned før. Du får en sms om besked.
SEPTEMBER
Evigt i tiden af Jens Smærup Sørensen
Evigt i tiden foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv.
Evigt i tiden er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er. Om at være til her og nu.
OKTOBER
Italiensvej af af Anna Grue
er en kærlighedsroman af Anna Grue, som fortæller historien om den italienske kvinde Vittoria Contini, der i 1958 ankommer til København med et spædbarn, en Madonna-statue og en masse kontanter.
Vittoria er draget til København, fordi hun er på flugt fra en fortid, hun vil gøre alt for at skjule. Hun lever til at starte med en trist tilværelse i konstant frygt for afsløring, men tingene ændrer sig dog, da hun møder natklubservitricen Conny. Selvom de er helt forskellige, bliver de to kvinder gode veninder, og Conny hjælper Vittoria med at finde et arbejde, som endelig kan give hende og barnet en form for tryghed.
NOVEMBER
Løgneren af Martin A. Hansen
Vi er på øen Sandø, hvor Johannes Vig passer sine graner i haven, passer sin undervisning af øens børn og passer sig selv. Men livet vil den midaldrende Johannes med de lettere vigende hårgrænser, kvinderne vil – den unge Annemari og gårdejerens kone, Rigmor. Men Johannes vil ikke (og vil måske så lidt alligevel). Johannes går lange ture på Sandø med sin hund Pigro og funderer over fremskridtet, der strømmer som en vind fra fastlandet og ind over øen. Men endelig bryder isen, jagtsæsonen indledes med sneppens komme og Johannes Vig træffer sit valg.