Menighedsplejen
Beløb til støtte for menighedsplejens arbejde med at hjælpe fortrinsvis enlige forsørgere med gavekort til juleindkøb, kan indsættes på sognets konto: reg.nr. 9570 konto nr. 13343446.
Der kan også benytte MobilePay:
67 01 01
Alle beløb modtages i taknemmelighed, og vil - under tilsyn af sognepræsterne, gå ubeskåret til fortrinsvis enlige forsørgere i Ballerup Sogn.
I Ballerup sogn sker der meget i løbet af ugen. Mennesker mødes til gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Der er litteraturkreds og korsang, torsdagscafe, "Gud og Spaghetti", konfirmander m.m.
Der bliver drukket mange liter kaffe i løbet af en uge og talt om både stort og småt. Disse aktiviteter er meget synlige. Ud over dette ligger det usynlige arbejde - det, vi ved eksisterer, men som ikke ses i dagligdagen. Men som blot bliver nævnt fra prædikestolen: At nu samles der ind til sognearbejdet - til "Menighedsplejen".
Selv om Menighedsplejens arbejde ikke er så tydeligt i dagligdagen, så er der mennesker, for hvem det betyder rigtig meget.
Menighedsplejen i Ballerup sogn arbejder primært for at samle midler ind til julehjælp. Der findes mennesker i Danmark, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Økonomien er et stort puslespil med flere fravalg end tilvalg, og det bliver ikke mindre kompliceret, når julen nærmer sig. Derfor samler vi i kirken ind ca. hver anden søndag året igennem til julehjælp. Den bliver først og fremmest givet til enlige forsørgere, men også pensionister, der ikke har andet end folkepensionen, har fået hjælp. Enkelte år har Menighedsplejen også hjulpet i forbindelse med en konfirmation.
For at kunne hjælpe andre har Menighedsplejen brug for hjælp. Man kan lægge penge i kirkebøssen når der samles ind til søndagsgudstjenesten, eller man kan indsætte et beløb på reg. 9570 konto nr. 13343446, eller Mobilepay 67 01 01.
På forhånd tak for ethvert bidrag, der skænkes til Menighedsplejens arbejde.