Betalingsbetingelser Ballerup Kirkegårde og Krematorium

1. Bestilling af kirkegårdsydelser

Den, der bestiller kirkegårdsydelser (f.eks. en bedemand), anses for Ballerup Kirkegårdes aftalepart, jfr. dog

nedenfor, og som den, der derfor hæfter for betalingen over for Ballerup Kirkegårde, og som vil få tilsendt

fakturaen.

 

2. Bestilling af kirkegårdsydelser ved fuldmagt

Ved bestilling af kirkegårdsydelser, bortset fra bestilling af følgende ydelser: kremering, askefællesgrav og

urnenedsættelse, og/eller enhver kombination heraf, accepterer Ballerup Kirkegårde, at bestillingen kan

ske i henhold til en af Ballerup Kirkegårde udarbejdet standardfuldmagt, således at bestilleren alene

handler på fuldmagtsgivers vegne, således at fuldmagtsgiver anses for Ballerup Kirkegårdes aftalepart.

Standardfuldmagten kan rekvireres på kirkegårdskontoret.

Sker bestilling i henhold til Ballerup Kirkegårdes standardfuldmagt, sender kirkegården regningen for de

bestilte ydelser til fuldmagtgiveren.

Fuldmagten skal være korrekt udfyldt og sendes til kirkegården senest samtidig med sagsanmeldelsen. Hvis

fuldmagten er ufuldstændig og/eller ikke sendes til kirkegården senest samtidig med sagsanmeldelsen, er

der ikke sket bestilling i henhold til fuldmagt, hvorfor bestilleren, jfr. pkt. 1 er kirkegårdens aftalepart.

 

3. Undtagelser fra brug af fuldmagt

Det understreges, at Ballerup Kirkegårde ikke accepterer bestilling ved fuldmagt af kremering,

askefællesgrav og urnenedsættelse, og/eller enhver kombination heraf. Kun i særlige tilfælde kan

kirkegården dog efter en konkret vurdering tillade bestilling af disse ydelser ved fuldmagt. Et eksempel på

et særligt tilfælde er den situation, hvor en bedemand, der har sin forretning uden for kirkegårdens

naturlige opland, henvender sig til kirkegården vedrørende en urne til en fællesgrav.

 

4. Bestillerens refusion

Den bestiller, jfr. pkt. 1, der har betalt den af kirkegården udstedte regning (som bestilleren hæfter for)

vedrørende kremering, askefællesgrav og urnenedsættelse, og/eller enhver kombination heraf, kan få det

betalte beløb refunderet af kirkegården, hvis bestilleren dokumenterer, at bestilleren har sendt tre

betalingspåmindelser i henhold til inkassoloven til den, på hvis vegne bestilling er sket, uden at bestilleren

har modtaget betaling. Refusion er herudover betinget af, at bestilleren overdrager fordringen på den, på

hvis vegne bestilling er sket, til kirkegården og overdrager kirkegården kopi af bestillerens faktura og

betalingspåmindelser.

 

5. Pris og betalingsfrister

Alle priser er med forbehold for ændringer i moms, skatter, afgifter, overenskomster, nettoprisindeks og

øvrige væsentlige ændringer, der har indflydelse på kirkegårdens omkostninger, hvilke berettiger Ballerup

Kirkegårde til regulering af priserne.

Fristen for betaling af kirkegårdens faktura er løbende måned + 30 dage. Renter og gebyrer tilskrives i

henhold til renteloven.

Ved misligholdelse af betalingsfristerne vil inddrivelse ske i henhold til inkassoloven og inddrivelsesloven.

 

6. Misligholdelse

Ved misligholdelse af betalingsbetingelserne, kan kirkegården indføre skærpede betalings- og

anmeldelsesbetingelser over for bestilleren.

 

Betalingsbetingelserne er gældende fra 01.09.2013

Per Kristensen
kirkegårdsleder

Ballerup Kirkegårde og Krematorium
Digterparken 1
2750 Ballerup