Grøn kirkegård
Vi gør rigtig meget, men har brug for jeres hjælp!
Husk at sortere lige så meget på kirkegården, som I gør derhjemme.
Biodiversitet på Skovvejens kirkegård
Et af resultaterne af vores grønne omstilling er, at vi har fået mere dyreliv på kirkegården. Vi har ynglende grågæs og i det hele taget et rigt fugleliv. Derfor kan man også af og til opleve fugleklatter på bænkene, selv om de bliver hyppigt rengjort. Husk derfor evt. at tage en lille siddepude med til bænken.
Harer og rådyr kan også finde på at nappe af beplantningen.
Vi har områder med højere græsser og urter for at fremme livet for bier og andre insekter. Vi har lavet stier gennem, så man nemt kan komme frem.
Vi håber du vil se dyrelivet som et plus.